Pisk sukker, brun farin, salt og smør til en samlet masse uden klumper.
Kom æg og vanille paste i massen, pisk det sammen.
Si mel og bagepulver i massen, vend det sammen med dejskraber eller grydeske. Vend kun lige til det har samlet sig.
Vend chokoladen knapperne i dejen.
Riv marcipanen og tilsæt den til dejen.
Kom dejen på køl min. 30 minutter, men gerne natten over. Jo længere de står, jo rigere bliver smagen.
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
Form dine cookies til kugler og kom dem på en bageplade med bagepapir. Det kan være en fordel at veje dejen, og veje hver enkelt kugle, for at de får samme størrelse (ca. 50g).
Placér dem med godt mellemrum, så de ikke flyder sammen. Portionen passer til 2 bageplader.
Bag dem i ca. 7 min. Tag cookiesene ud og kom et par hindbær på hver cookie.
Bag dem igen i ca. 7 min. Dine cookies er færdige når de er gyldne i kanten. De vil skal være lidt bløde i midten når de er færdige, så bliver de lækre chewy når de er afkølet og klar til servering.