50 g gær
1 dl lunken vand
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
80 g blødt smør
300 g mel (cirka)
Rør gærret ud i lunken mælk i en stor skål.
Tilsæt sukker og salt og rør rundt, til det er opløst.
Tilsæt æg og blødt smør og lidt af melet og begynd at ælte med hænderne.
Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, imens der æltes. Tilpas mængden af mel, så dejen til sidst er samlet og smidig men stadig let klistret.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i 30-60 minutter, til den har dobbelt størrelse.
Lav imens dejen hæver, remoncefyldet til sneglene.
Remonce:
100 g blødt smør
100 g brun farin
50 g marcipan
2 tsk kanel
1 æg til pensling
Riv marcipanen i en skål sammen med farin og blødt smør.
Pisk massen sammen til den er blød og nem at smøre ud.
Hæld dejen ud på et bord eller måtte. Rul den første del ud til en firkant.
Fordel fyldet på firkanten - det er lettest med bagsiden af en ske eller med en dejskraber. Lad ikke fyldet gå helt ud til kanten, efterlad cirka 1 cm ved hver kant som kun er dej.
Rul dejen til en pølse med fyldet indeni. Skær dejen ud i cirka 12 stykker, de må gerne være høje.
Sæt hver snegl på en bageplade beklædt med bagepapir med lidt afstand imellem. Pensel dem med et pisket æg.
Bag sneglene på midterste rille i ovnen ved 220 grader (alm. ovn) i 8-10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af på en bagerist.
Karamelcreme:
100 g Gold chokolade
1 dl fløde
Hæld chokoladen i en skål
Varm fløden op til lige under kogepunktet
Hæld den varme fløde over chokoladen, vent 30sek og rør herefter chokolade rundt i fløden til det er helt smeltet.
Beklæd massen med film, sættes helt ned på overfladen af cremen.
Sæt cremen på køl i min. 3 timer.
Herefter piskes cremen forsigtigt til flødeskum, men vær forsigtig, den kan nemt skille hvis det overpiskes.
Vanilje flødeskum:
2,5 dl fløde
1 spsk god vaniljesukker
Hæld fløden i en skål, rør det sammen med en god vaniljesukker.
Pisk fløden til flødeskum, heller for blød end overpisket.
Samling:
Kom vanilje flødeskummet og karamelcremen på en hver sin sprøjtepose.
Start med at lav en ring med flødeskummet rundt på hver snegl.
Kom herefter karamelcremen ind i midten af flødeskummet.
Pynt dem efter ønske. Disse er pyntet med marcipan stjerner og hindbærsukker