Ingredienser:
80g havregryn
50g nødder/frø/kerner
30g tørret frugt
30g chokolade (gerne 50-60%)
200g kondenseret mælk
1. Tænd først ovnen på 130grader varmluft.
2. Hak nødderne/frø/kerner, tørrede frugt og chokolade i mindre stykker.
3. Vend alle de tørre ingredienser sammen i en skål
4. Hæld den kondenseret mælk i skålen og vend det sammen.
5. Kom müslimassen i silikoneformen med en ske. Tryk dem ned i formen med dine fingre. Her er det en fordel at have våde finger, da massen er ret klistret.
6. Kom dine müslibarer i ovnen. De skal have 60min.
7. Lad dem afkøle helt på en rist inden de tages ud af formen. De kan knække, hvis de stadig er meget varme.
Müslibarerne på billederne er lavet med mandler, saltede peanuts, solsikkekerner og rosiner.
Det er muligt at kombinere lige den ønskede smag af nødder, frø, kerner og frugt. Skab din egen unikke müslibar med dine yndlings nødder.
Disse müslibarer bliver sød i smagen, da de er lavet med kondenseret mælk. Dette bliver karamelliseret ved den lange bagetid i ovnen.
De kan laves uden formen, glat müslimasen ud på et stykke bagepapir i ønsket tykkelse og skær dem ud efter de er bagt.